mandag den 5. november 2007

Bevidst dialog med vælgerne

Nettet er et godt bud på en metode til at komme i dialog med folk, og dette kan bruges meget nyttigt under en valgkamp, når politikkerne gerne vil i dialog med deres vælgere. Dette er den første gang der er valgkamp, hvor nettet er udviklet så meget, at det rent faktisk kan bruges til at skabe denne dialog. Det vil derfor være spændende at undersøge nærmere hvordan politikkerne bruger nette som en bevidst dialog med vælgerne. Vi vil her gå mere i dybden med hvilke mekanismer socialdemokratiet bruger, for at skabe en dialog.

Helle TV

Helle Thorning Smidt, formand for Socialdemokratiet, har lavet denne side, for at kunne komme i dialog med vælgerne. Siden indeholder hovedsageligt nogle videoer, der skal promovere Helle. Der er blandt andet reportager fra valgdagene, hvor man kommer med rundt, og ser det hele fra en journalist eller medhørendes perspektiv. Der er ikke tale om videodagbøger, hvor Helle snakker direkte til kameraet om hvad hun har oplevet gennem dagen, som eksempelvis Pia Kjærsgård, DF, gør.

Ud over disse reportager, så er der også videoklip hvor Helle svarer på spørgsmål fra vælgerne. Her svarer hun hovedsageligt på spørgsmål fra kommentarer fra hendes blog, fra samme side. Disse videosvar er den måde som socialdemokratiet har valgt at bruge, når der skal svares på Helles blog. Helle svarer altså ikke med tekst, men kun med video. Dette giver også noget andet end ren tekst, hvor man både kan se og høre når formanden svarer på indlæggene.

På Helle TV er der også videoer der belyser socialdemokratiets politik. Disse er alle med Helle, hvor hun sidder og taler direkte til kameraet. Hun har i alle sammenhænge meget pænt tøj på, og i de fleste af dem sidder hun på sit kontor, næsten opsat på samme måde som statsministerens nytårstale.

Helle startede med at skrive i hende blog for ca. en måned siden. Der er fem indlæg til dags dato, den seneste fra den 3. november. Indlæggene har i gennemsnit har lidt over 100 kommentarer, hvor der både er kommentarer der er pro og imod socialdemokraterne. Kommentarerne er både uddybende spørgsmål til Helles indlæg på bloggen samt spørgsmål til hvad hun ellers har foretages sig, så som vælgermøder, debatmøder m.m. Men derudover er det også kommentarer fra vælgerne til hvordan de syntes hun har taklet forskellige situationer.

En kritik af bloggen vil være at det ikke er sikkert at det er kommentarer der bliver lagt offentligt frem, de skal først til godkendelse, før de bliver lagt ud på siden. Derved kan socialdemokratiet styre i hvilken retning de ønsker diskussionen skal gå, og redigere i indlæg med mere. Om de gør dette, vil kræve yderligere studier af emnet. Er dog stødt på eksempler hvor folk var utilfredse med at deres indlæg ikke blev publiceret:

Da Fogh fik sig en blog skrev jeg kommentarer og spørgsmål til den. Ikke en eneste af mine kommentarer publiceredes.

Link: http://blog.tv2.dk/tv2news/entry160267.html#comments

Hun har ligeledes skrevet hendes historie ind på siden, denne historie er skrevet i første person og et let læseligt lidt ungdommeligt sprog:

Jeg udviklede en ganske nørdet interesse for alt, der havde med EU at gøre.

Fra Helle.tv – om Helle

Selv om man i denne tekst kommer tæt på Helle, så skriver hun alligevel ikke andet end at hun gik på den og den skole, var glad for dette osv. Hun holder altså en distance til privatlivet. Dette er også tilfældet med hendes familie, hun skriver kort at hun er gift, har to børn også deres navne, ikke mere. Men måske det også skal være sådan? Det er mest hendes politiske meninger og ståsteder der bliver beskrevet, og altså dette som socialdemokratiet lægger vægt på ved deres formand.

1 kommentar:

RolfL sagde ...

Godt indlæg, er netop det Frederik Preisler kaldte "pseudokontakt" i pressemøde på TV2 news. Man har kontakt men man har ikke kontakt alligevel, og der redigeres i partiernes blogs, de har magten og det er dermed måske ikke så voldsomt god en teknologi for demokratiet.